Ingen produkter i kurven
Hush Sengetøj
Hush sengetøjet er en serie af økologiske soveværelsestekstiler skabt til at blive skræddersyet efter dine behov. Vi sover alle på forskelige måder med hver vores specifikke præferencer. For at lave sengetøj, der imødekommer alle behov på én gang, valgte vi separate pude- og dynebetræk. Det koncept giver dig frihed til at vælge dit foretrukne dynebetræk enten til almindelig enkeltmandsdyne, ekstra-længde eller dobbeltdyne og kombinere det med et eller flere pudebetræk, som passer lige nøjagtig til størrelsen på dine hovedpuder. Vi ved, at mange har mere end én pude i deres seng og typisk i flere forskellige størrelser – med Hush-serien kan du få matchende sengetøj til dem alle sammen.
Hvis du føler dig legesyg, opfordrer Hush-serien også til at mikse og matche mellem de seks forskellige farver og designs i serien. Der er ingen grund til at puden og dynen har den samme farve, hvis du helst vil have det anderledes. Hush byder på tre forskellige overordnede designs: Ensfarvet (Støvet Blå & Grå), det nye Milkyway-print (Rosa & Creme) og den særlige garnfarvede variant (Lyseblå & Lysegrå). De to garnfarvede designs i Hush-serien adskiller sig fra de øvrige designs gennem deres fremstilling. For at skabe et eksklusivt og superblødt sengetøj, har vi farvet de enkelte tråde forud for vævningen, og det skaber en subtil melange samtidig med at tekstilet bliver meget holdbar. Alle seriens designs er lavet af nænsomt produceret, GOTS-certificeret, økologisk bomuld.
Afdæmpede farver og fintmønstrede bomuldstekstiler mødes i en holdbar serie af sengetøj inspireret af den japanske æstetik wabi-sabi. Naturligheden i det økologiske, GOTS-certificerede bomuld, underspillede nuancer og følelsen af småkrøllet sengetøj er en del af denne livsanskuelse, som søger skønheden i de små skønhedsfejl og den naturlige ro. I Japan finder man desuden en stærk tradition for at lade linned gå i arv, og det blev inspirationen til det garnfarvede Hush-design, som kun bliver smukkere med tiden.
Hush-serien er blevet udviklet til hele familien og fås i baby-, junior- og voksenstørrelser og kommer i en sød, lille stofpose.