Få inspiration til børneværelset med søde detaljer

Når børneværelset skal indrettes, ligger hemmeligheden ofte i de små detaljer. Med vægophæng, legeklodser og andre finurlige ting til børn kan du indrette i børnehøjde og skabe et rum, der sætter dit barns fantasi fri. Derfor skal man ikke undervurdere, hvad funktionel vægopbevaring og søde plysdyr i de rette farver og mønstre kan gøre for helhedsindtrykket. Med farverig pynt og andre fine ting til børn kan du kreere små hyggekroge, der inviterer til læring og fordybelse eller livlige legehjørner fyldt med kreative designs og masser af spræl.

Hos ferm LIVING finder du et bredt udvalg af inspirerende pynt og andre ting til børneværelset, så du kan skabe det helt rette udtryk. Vi har også børneservice og fortryllende dækkeservietter med yndige dyremotiver til borddækningen. Gå på opdagelse i det fulde sortiment af ting til børn herunder og lad dig inspirere.

Dæk bordet med stilrene spisesæt, der indbyder til leg og fantasi

Gode måltider er meget mere end blot sund mad. Rammerne omkring måltidet har nemlig også en stor betydning for både det sociale og fysiske aspekt. Så hvorfor ikke skabe den helt rette stemning med vidunderlige kopper, skåle og tallerkener med eksotiske dyreprint? Når aftensmaden eller de små snacks i eftermiddagspausen serveres med indbydende og kreative spisesæt, er der straks dannet grobund for masser af hjemlig hygge ved spisebordet.

Vores spisesæt er bl.a. pyntet med tropiske frugter eller safariprint af vilde dyr, der leder tankerne ud på savannen. Både dækkeservietter og service er lavet i tiltalende og afdæmpede farver, så de forskellige designs vil falde i god jord hos både farveglade børn og stilbevidste voksne. På den måde behøver du ikke at gå på kompromis med æstetikken, når bordet dækkes med børnevenlige mønstre og designs.

Fælles for alle spisesæt og dækkeservietter er naturligvis fremstillingen i bæredygtige materialer, nemlig bambusfibre, som er fri for BPA, PCP og phtalater. Dermed kan du trygt servere dagens måltider i de smukke skåle og tallerkener, velvidende om, at produkterne er gode mod både miljøet og dit barn.

Sæt stemningen med afdæmpede farver og fantasifulde mønstre

Det perfekte børneværelse skal ikke bare være funktionelt. Det skal også lægge op til fri leg, fantasi og fordybelse, så det spreder glæde hos de små. Det kan opnås både ved hjælp af bløde børnemøbler, fortryllende børnetapeter og bedårende børnelamper. Men mulighederne rækker meget længere end det.

Små detaljer som søde bamser, der kan spille musik samt sengetøj med fine motiver kan skabe det helt rette soveområde for dit barn, hvor ro og tryghed er i højsædet. Vores sengetøj er desuden fremstillet af økologisk bomuld og foret med genanvendt polyester, så du er sikret et bæredygtigt valg.

Der skal selvfølgelig også være plads til sjov og leg på børneværelset. Hos ferm LIVING finder du legetøj som sjove puslespil i et stilfuldt trædesign og træklodser med moderne og grafiske mønstre, der kan vise barnets alder og fungere som fin dekoration i vindueskarme eller på hylder og reoler. De afdæmpede farver og flotte motiver skaber dermed et legeområde, der både bliver et kreativt og dekorativt indslag på værelset, så det er i tråd med den moderne og minimalistiske indretning – alt imens det stadig afspejler børns kreative og livlige væsen og indbyder til endeløse timer af leg, hygge og afslapning.

Bliv inspireret til et uimodståeligt børnemekka hos ferm LIVING

Hos ferm LIVING kan du finde masser af inspiration til kreativ og unik indretning til børneværelset, der skaber glæde hos både børn og voksne. Børneværelset er en vigtig del af dit barns dagligdag, og det bør derfor fungere som et skønt frirum, hvor der er plads til både fest og farver, men også rolige stunder, hvor læring og fordybelse er i fokus. Har du spørgsmål til vores sortiment af ting til børn, eller har du brug for gode råd og idéer til indretningen, giver vi gerne vores besyv med. Du er derfor velkommen til at kontakte os på tlf. +45 7022 7523 eller sende en mail til webshop@fermliving.com. Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere Arrow – Right Copy 4 Created with Sketch.