Stories

Velkommen Hjem

THE HOME er navnet på vores nye Autumn/Winter ’17-kollektion, men også begyndelsen på et ny kapitel: Vores nye showroom i hjertet af København

Vi har indrettet en klassisk, gammel lejlighed på den centrale beliggenhed Amagertorv for at give dig muligheden for ikke bare at se, men føle, hvad et godt hjem betyder for os.
I THE HOME får du en fornemmelse af, hvordan vores mange designs – fra møbler og belysning til tekstiler – spiller sammen for at skabe en varm atmosfære, hvor du får lyst til at blive hængende. Du kan sætte dig ned ved morgenmadsbordet, bladre gennem vores stak af magasiner, mærke duften fra gryderne i køkkenet sprede sig eller lægge dig på sengen for et øjebliks dagdrømmeri. Vores hjem er et spejl af, hvem vi er som person; THE HOME er spejlingen af, hvem vi er som designfirma med produkter til alle aspekterne af din hverdag.

THE HOME er ikke åbent for offentligheden, men vi har lavet denne video, som guider dig gennem lejligheden og giver dig en fornemmelse af vores nye hjem.

Velkommen hjem