Stories

Trend Talks: Terrazzo

Trend Talks: Terrazzo

Det er ikke til at komme udenom årets prikkede trend: Terrazzo. Hvad der engang kun var et gulv, er igen dukket op i designverdenen på alt fra mode til møbler

I 1500-tallets Venedig blev det i dag så populære terrazzo opfundet nærmest ved tilfælde. I modsætning til det meget dyrere polerede marmorgulv fandt arbejderne i byen nemlig ud af at genbruge små marmorstykker, der blev til overs fra marmorgulvene, til at lave billige og nemme gulve til de mennesker, der ikke tilhørte byens rige overklasse. Dette er inden opfindelsen af elektrisk værktøj og kemikalier, så oprindeligt blev gulvene poleret i hånden med en sten og forseglet med gedemælk en væske, der viste sig at være effektiv til at få farverne af de forskellige marmorstykker til at komme frem.

Denne gulvbelægning er blevet raffineret og gjort langt mere effektiv sidenhen, og i dag er terrazzo et bæredygtigt og fornuftigt gulv, som kan bruges både udendørs og indendørs. Hvad de formentlig ikke havde forudset i det 16. århundredes Venedig er, at det samme mønster skulle blive genopdaget, og at det i dag er praktisk talt overalt på Pinterest og Instagram med billeder af møbler og mode, der præsenterer materialet som et af sæsonens must-haves.

Vi har samlet et inspirerende udvalg af nogle de måder, terrazzo bliver brugt på lige nu på vores Pinterest



Det, vi elsker ved terrazzo, er mosaik-looket, der giver uendelige muligheder for at lege med farver og former, og vores Spring/Summer ’17-kollektion byder på et par friske fortolkninger. I vores Terrazzo-tapet har vi udvalgt to versioner: et med rosa baggrund, et med grå. På begge slags er der mere afstand mellem de store og små former, som kommer i sæsonens farver: karry, støvet blå og grøn og tilføjet et par enkelte hvide for kontrastens skyld. På den måde læner dets udseende sig op ad terrazzos Middelhavsatmosfære, samtidig med at det er et legesygt, konfetti-lignende mønster, som er perfekt til et let spraglet design i hjemmet.

Forskellighederne i terrazzoprintet på Knot-sækkestolen er noget tydeligere: en har den samme rosa baggrund med støvet blå, bordeaux, karry og hvide stykker; det andet design har en mørk blå baggrund med hvide, grå og sorte prikker.

Terrazzo kan være multifarvet og legende, men kommer også som mere subtile og klassiske versioner. Sådan en version er vores Buckle køkkenrulleholder, Buckle krukke og den matchende støbejernslysestage, der netop ikke er 1:1-genskabninger af de italienske gulve, men fra den samme æstetik låner det med at mikse figurer på en ensfarvet baggrund. Selvom de er mere monokrome i deres udtryk, vil de som tilbehør bringe et klassisk look fuld af liv og historie ind på ethvert bord, eller hvor end de nu placeres.

Se alle vores terrazzoinspirerede produkter her