Handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser finder anvendelse på private forbrugers køb af varer på ferm LIVINGs webshop. Det er ikke muligt at bruge eventuelt VAT/CVR-nummer på webshoppen. Køber du som erhvervskunde indenfor EU i denne webshop skal du selv stå for moms refusion.

Hvis du ønsker at handle som erhvervsdrivende kan du kontakte vores kundeservice via vores kontaktformular.

Websitet ejes af ferm LIVING ApS, Kuglegårdsvej 1-5, 1434 København K, Danmark, Telefon: +45 7022 7523, e-mail: info@fermliving.com, CVR.: 30070186.

Købsaftaler på webshoppen indgås på dansk, engelsk, fransk eller tysk.

Betaling
Vi tager imod betaling med Dankort, Visa/Dankort, MasterCard og MobilePay (kun DK). Vi tager ikke kortgebyrer. Beløbet trækkes først, når varen afsendes.
Hvis du har bestilt flere varer, og en af varerne er i restordre, trækker vi først betalingen for denne vare, når varen afsendes.

Priser
Du kan vælge mellem at få priserne vist i DKK eller EURO.
Priserne er angivet inklusiv 25% moms. Såfremt du vælger levering til et land udenfor EU, hvor der ikke skal betales dansk moms, vil prisen blive angivet uden moms ved check out.
Oven i prisen skal tillægges prisen for fragt – se fragtpriser nedenfor.

GAVEKORT

Hvordan tjekker jeg saldo
Du tjekker saldo på dit gavekort via linket i mailen med dit digitale gavekort. Hvis du ikke længere har mailen, kan du altid tage kontakt til vores kundeservice på webshop@fermliving.com og vi kan gensende din mail.

BEMÆRK! Har du fået gavekortet som gave, bliver mailen gensendt til den mail, der blev brugt til at købe gavekortet.

Bortkomst
Et gavekort er et ihændehaverbevis og skal derfor betragtes som kontanter. Den person, der bruger gavekortet, kan benytte dette til betaling. Der behøves ikke nogen yderligere identifikation af personen. Selvom du måtte have en bekræftelse fra gavegiveren eller kvittering, må vi desværre fastholde, at gavekortet alene har værdi for ihændehaver af gavekortet.

Gavekort der er mistet eller gavekort der er udløbet for mere end et år siden, erstattes ikke.

 

Forudbestilling af varer
Det er muligt at forudbestille udvalgte varer i vores webshop. Det vil fremgå på produktet, hvis varen er en forudbestillingsvare. På produktet, i kurven og på din ordrebekræftelse, vil man kunne se hvilken forventet leveringsdato produktet har. Når du forudbestiller en varer, hæver vi ikke beløbet før vi afsender – vi reserverer blot beløbet på dit betalingskort, indtil vi er klar til at sende. Når vi er klar til at sende din vare, sender vi dig en mail.

Du kan til hver en tid inden levering, fortryde og annullere din ordre. Ønsker du at fortryde en forudbestilling, bør du venligst kontakte vores kundeservice på webshop@fermliving.com

BEMÆRK: Du kan ikke købe en forudbestillingsvare sammen med en vare, der er på lager. Hvis du ønsker at bestille flere produkter, bedes du lave det på flere bestillinger.

 

Lavet på bestilling

Vi tilbyder udvalgte møbler lavet på bestilling. Det vil være tydeligt markeret på varen, hvis det er en vare, der laves på bestilling. Den forventede leveringsdato vil fremgå tydeligt på produktsiden, i kurven og på din ordrebekræftelse. Når du bestiller en vare lavet på bestilling, bliver produktet fremstillet specielt til dig – hvilket betyder, at du kan forvente en længere leveringstid end vores standard leveringstid. Din betaling vil blive opkrævet så snart du har placeret din ordre. Bemærk venligst, at varer lavet på bestilling ikke kan annulleres eller returneres. 

Vi bestræber os på at oplyse den mest nøjagtige estimerede ankomstdato for varer lavet på bestilling. Dog kan leveringen af varer lavet på bestilling blive forsinket på grund af uforudsete omstændigheder (forsinkelser fra leverandøren, fragtfirmaet, naturkatastrofer osv.). Vi gør naturligvis vores bedste for at holde dig orienteret om eventuelle forsinkelser på din ordre. Når vi er klar til at sende din(e) vare(r) lavet på bestilling, sender vi dig en e-mail.

Bemærk: Du kan ikke købe en vare lavet på bestilling med et produkt, der allerede er på lager. Hvis du ønsker at bestille varer, skal du gøre det i flere ordrer.

 

Bestillingsforløb

Vores webshop foregår på følgende måde: Du samler dine ønskede varer i indkøbskurven ved at klikke på knappen ”TILFØJ TIL KURV” (knappen er under hvert produkt hvis tilgængeligt på lager). Når du har samlet de varer, som du ønsker at købe, skal du klikke på ”GÅ TIL KURVEN”. Knappen findes nederst i ”Min Kurv” til højre. Du skal klikke ”ACCEPTER FERM LIVINGS HANDELSBETINGELSER”. NB: Ønsker du at ændre indholdet i din kurv, skal du klikke tilbage til kurven. Her ændres antal varer til det ønskede og du skal nu acceptere vores handelsbetingelser på ny. De allerede indtastede oplysninger, vil stadig være i kurven og vil ikke blive slettet. Ønsker du det slettet – læs hvordan under afsnittet ”Cookies”.

Efter klik og accept af vores HANDELSBETINGELSER, kommer du til check out og kan nu indtaste dine oplysninger/forsendelsesadresse samt e-mail (du kan vælge, om du ønsker at tilmelde dig til vores nyhedsbrev i samme omgang - dette er valgfrit). Du har mulighed for at gemme dine oplysninger for hurtigere tjek ud ved dit næste køb. Ved afkrydsning i dette felt, accepterer du, at vi gemmer dine oplysninger i vores system jf. vores persondatapolitik. Du kan til hver en tid, bede os om at slette dette ved at sende os en e-mail på webshop@fermliving.com. Når du har indtastet alle dine oplysninger, klikker du på knappen ”FORTSÆT TIL LEVERING”. Efter sidstnævnte klik, kommer du til levering, hvor du kan vælge de forskellige leveringsmetoder vi kan tilbyde til dine valgte produkter. Efter du har valgt din ønskede levering, vil prisen for dette forekomme i dit ordreresumé til højre. Hvis dine varer giver dig FRI FRAGT, vil prisen forblive uændret. Når du har valgt din ønskede leveringsmetode, kan du klikke ”FORTSÆT TIL BETALING”.

I dette vindue angives den valgte betalingsmetode, samt eventuelle oplysninger ved valgte metode. (NB: Ved valg af mobilepay, dirigeres du væk fra vores site og skal benytte MobilePay app’en til at gennemføre betalingen. Efter swipe og godkendelse af beløb på appen, bliver du ført tilbage til vores webshop). Efter gennemført betaling, vil du komme til kvitteringssiden for dit køb. Du vil automatisk også modtage en ordrebekræftelse på din indtastede e-mail, hvor din bestilling er angivet. Vi opbevarer bestillingen, kvittering for bestillingen, ordrebekræftelse (købsaftalerne).

 

Fair Use-politik

Vores Fair Use-politik beskriver retningslinjerne og forventningerne til brugen af kampagnekoder, rabatter, gaver og tilbud i vores onlinebutik. Formålet med denne politik er at sikre en enestående shoppingoplevelse for alle kunder og samtidig modvirke enhver adfærd, der udnytter vores tjenester, andre kunder, vores forretning eller miljøet.

Kampagnekoder og rabatter er til personlig brug og beregnet til at glæde kunderne. Vi forventer, at kunderne bruger disse koder på en ærlig og rimelig måde.

Følgende er ikke-udtømmende eksempler på uærlig brug:

1. Deling af kampagnekoder med personer, der ikke er kvalificerede eller autoriserede til at bruge dem
2. At deltage i svigagtige aktiviteter med henblik på at opnå uautoriserede kampagnekoder eller rabatter
3. At give falske eller vildledende oplysninger for at fremstå som kvalificeret til en kampagnekode eller fordreje kriterierne for kvalificering.

For at beskytte vores virksomhed og sikre, at alle vores kunder bliver behandlet rimeligt, forbeholder vi os retten til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige, hvis vi har mistanke om uærlig brug af kampagnekoder. Disse foranstaltninger kan omfatte, men er ikke begrænset til, følgende:

1. Vi kan verificere, hvorvidt kunder, der anvender kampagnekoder, er kvalificerede ved at anmode om yderligere oplysninger eller dokumentation.
2. I tilfælde, hvor der er mistanke om en overtrædelse, kan vi midlertidigt suspendere kundens ordre, mens vi undersøger sagen for at forhindre yderligere misbrug.
3. Vi kan annullere alle de fordele, der er opnået gennem uærlig brug af kampagnekoder.
4. Vi forbeholder os retten til at afvise eller annullere en ordre, hvis vi har rimelig grund til at tro, at kunden forsøger at begå bedrageri eller udnytte vores tjenester til at opnå kampagnekoder på en upassende måde.

Vores kampagner og rabatters integritet er vigtig for os, og vi sætter pris på, at du vil hjælpe os med at overholde disse retningslinjer, så vi kan opretholde en fair og behagelig shoppingoplevelse for alle vores kunder.

 

Leveringstid og fragtpriser

*De fragtpriser, du ser, er vejledende og gælder ikke for specifikke produkter. Fragtpriserne kan variere afhængigt af antallet af produkter og omfanget af disse i din kurv. For at få den specifikke pris for din ordre skal du gå til kassen og vælge dit leveringsland. Xpress-levering er ikke omfattet af gratis levering.

Vi behandler din ordre så hurtigt som muligt. Alle ordrer behandles på vores lager i Danmark inden for 1-3 hverdage. Alle kunder, der betaler med kreditkort, bliver dog underlagt en validering, og ferm LIVING forbeholder sig retten til at udsætte leveringen af en ordre, hvis vi mener, at der er brug for yderligere sikkerhedskontrol. Når din ordre er afsendt, sender vi dig en e-mail med pakkens trackingnummer.

Vi leverer ikke til postbokse.

Hvis leverancen ser beskadiget ud, beder vi dig modtage pakken med forbehold. Hvis indholdet er beskadiget, skal du kontakte kundeservice på webshop@fermliving.com.

Nedenfor finder du de estimerede leveringstider fra det tidspunkt, hvor pakken afsendes fra vores lager. Hvis du bestiller før kl. 14.00, bliver pakken afsendt samme dag.

 

Levering til Danmark

GLS hjemmelevering: 1-2 hverdage
GLS PakkeShop: 1-2 hverdage
GLS Erhverv: 1-2 hverdage

Schenker + PostNord til kantsten: 1-2 hverdage

Priser
Ved køb for under 1000 kr.: fra 19 kr.
Ved køb for over 1000 kr.: gratis fragt*
*Omfatter ikke levering af møbler og større ting (levering med Schenker og PostNord).

Bemærk venligst: I særligt travle perioder, kan der ved levering til pakkeshop opstå situationer, hvor fragtselskabet leverer til en anden pakkeshop pga. pladsproblemer.  

Levering af møbler og større ting

Når du bestiller møbler eller større varer, bliver de leveret med et særligt fragtfirma til din leveringsadresse. Du vil modtage en e-mail fra fragtfirmaet, hvor du skal vende retur med ønsket leveringstidspunkt inden for de kommende tre hverdage mellem kl.07.00-17.00. Du skal være hjemme på adressen ved levering. Er du ikke hjemme på det aftalte leveringstidspunkt, kan din vare blive returneret til lageret. I så fald bedes du kontakte os for hjælp.

Oversigt over særlige fragtfirmaer

DSV Xpress

Pakken bliver leveret til kantstenen, eller, hvis dette ikke er muligt, så tæt på din leveringsadresse som muligt. Du er ansvarlig for at få leverancen fra kantstenen og ind i dit hjem. Denne service omfatter ikke fjernelse af emballage eller paller. Bemærk, at DSV afsender varerne med FedEx eller TNT. Du modtager trackingoplysningerne direkte fra DSV, FedEx eller TNT.

 

Levering til kantsten

Pakken bliver leveret til kantstenen, eller, hvis dette ikke er muligt, så tæt på din leveringsadresse som muligt. Du er ansvarlig for at få leverancen fra kantstenen og ind i dit hjem. Denne service omfatter ikke fjernelse af emballage eller paller.

  

Afgifter for levering udenfor EU
Ved bestilling af varer til levering udenfor EU betaler du ikke dansk moms, men der kan blive pålagt moms, importgebyrer og/eller afgifter i overensstemmelse med nationale regler, så snart pakken ankommer til leveringslandet. Vi kan desværre ikke forudsige hvilket beløb, der vil blive pålagt din ordre. Du er selv ansvarlig for, at alle relevante importomkostninger til valgte land er betalt.



Fortrydelsesret

Privatpersoner har ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt, får varen i fysisk besiddelse.

Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt får den sidste vare i fysisk besiddelse. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

 

Delvis fortrydelse

Som udgangspunkt gælder fortrydelsesretten kun, hvis hele købet fortrydes. Vi tilbyder dog, at du kan fortryde dit køb delvist, eks. hvis du har købt en Wire Basket og en Plant Box og du ønsker at beholde Wire Basket, men vil fortryde købet af Plant Box.

Fremgangsmåden og betingelserne er den samme som ved fuld fortrydelse, men ved delvis fortrydelse vil du ikke modtage leveringsomkostningerne retur.

 

Sådan udnytter du fortrydelsesretten

Du fortryder ved at give os besked herom. Du kan kontakte os via e-mail eller telefon, hvor du oplyser, at du fortryder:

E-mail: webshop@fermliving.com
Telefon: +45 7022 7523

Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder.

Du kan udfylde vores standardfortrydelsesformular, som du kan hente her, men det er ikke obligatorisk. Hvis du gør det, kvitterer vi straks pr. mail for modtagelse af din fortrydelse. Fortrydelsesformularen bliver sendt til dig med din ordre. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

 

Returnering af varen og returomkostninger

Hvis du har fortrudt købet af en vare, skal du sende varen til:

ferm LIVING ApS
c/o DSV Solutions A/S
Egeskovvej 6
Port 16-19
DK-8700 Horsens

uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage. Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.

Du skal betale porto og eventuelle andre udgifter forbundet med returnering. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Du er ansvarlig for at pakken kommer frem til vores lager. Vi anbefaler at du anvender track and trace, så du hele tiden kan følge pakken.

Bemærk venligst: Returforsendelsen skal sendes med 'dør til dør' levering. Returforsendelser leveret til pakkeshop kan ikke håndteres og vil blive returneret til afsender. 

Udgifterne for returnering i Danmark op til 2 kg forventes højst at beløbe sig til ca. 80 DKK, såfremt varen bliver sendt som pakke.

Se eventuelt mere på Postnord.dk eller GLS.eu

Nogle varer kan i kraft af deres størrelse ikke returneres med normal post og vil i stedet skulle returneres med fragtfirma. Dette gælder for de fleste møbler, f.eks. reoler, skrive-, sofa- og spiseborde, stole, sofaer, daybeds etc.

Prisen for returnering med fragtbil begynder typisk ved 300-400 kr. Returfragtprisen afhænger dog af varernes vægt og volumen samt det antal kilometer, varerne skal fragtes. Der er typisk en fast pris per km. Vær opmærksom på, at der kan være prisforskel afhængig af, hvilken transportør du vælger at bruge. Du kan indhente et tilbud på pris for returnering af dine varer ved at kontakte et transportfirma.

 

Standardfortrydelsesformular

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til [her indsættes den erhvervsdrivendes navn, fysiske adresse og i givet fald faxnummer og e-mail-adresse af den erhvervsdrivende selv]:

Jeg/vi () meddeler herved, at jeg/vi () ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores () købsaftale om følgende varer ()/levering af følgende tjenesteydelser (*)

Bestilt den ()/modtaget den ()

Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)

Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)

Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Dato

 

Tilbagebetaling af pengene

Når du fortryder hele købet, refunderer vi alle betalinger modtaget af dig, herunder eventuelle leveringsomkostninger. Såfremt du har valgt en dyrere leveringsform end vores standardlevering tilbagebetaler vi dog ikke de ekstraudgifter, der var forbundet med den dyrere leveringsform.

Ved delvis fortrydelse refunderer vi ikke leveringsomkostninger. Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

 

Afprøvning af varen og emballage

Du hæfter kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, som den fungerer på. Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug, eksempelvis må du ikke fjerne mærkater og hangtags. Hvis du har brugt varen på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet. Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage. Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace-nummer.

 

Reklamation

Hvis du køber en vare, og der er en mangel ved den – fx en defekt eller fabrikationsfejl – finder købelovens regler anvendelse.

Du skal reklamere over manglen ”inden rimelig tid” efter du har opdaget manglen.  Vi anbefaler, at du reklamerer hurtigst muligt og inden 2 måneder efter, du har opdaget manglen. Det er ikke muligt at reklamere, hvis det er over 24 måneder siden du modtog varen.

Ønsker du at rapportere et problem med et produkt, bedes du udfylde vores reklamationsformular. Ønsker du at reklamere flere produkter, udfyld da gerne én formular pr. produkt. Produktet der reklameres, skal være købt i ferm LIVINGs webshop. Hvis produktet er købt hos en af vores forhandlere, bedes du kontakte forhandleren direkte.

Du finder vores reklamationsformular her

Når reklamationsformularen er udfyldt og indsendt via linket, vender vi retur til dig inden for 3 hverdage.

Skulle du have spørgsmål til reklamationsprocessen, bedes du venligst kontakte vores kundeservice på webshop@fermliving.com.


Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte webshop@fermliving.com . Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan indgive din klage via Klageportalen for nævneneshus.dk

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du har bopæl i et andet EU-land. Hvis du vil benytte EU-Kommissionens online klageportal, kan du bruge dette link: http://ec.europa.eu/odr

Ved indgivelse af en klage, skal du oplyse denne e-mail adresse: webshop@fermliving.com


Lov og værneting
Køb på webshoppen er omfattet af dansk ret og værneting er Københavns Byret. Dog kan ufravigelig national lovgivning finde anvendelse ved levering udenfor Danmark. Personer under 18 år kan ikke handle på denne webshop, uden samtykke fra en værge. 

Ansvarsfraskrivelse
ferm LIVING kan til enhver tid ændre indholdet af denne side. ferm LIVING kan ikke drages til ansvar for eventuelle skader opstået som resultat af brug af siden eller for den sags skyld manglende adgang til brug af siden

DOWNLOAD HANDELSBETINGELSERNE HER 

Senest opdateret 22. nov. 2023